Kategoriarkiv: Bestyrelsen

Indkaldelse til generalforsamling

Indkaldelse til generalforsamling

Bestyrelsen indkalder til generalforsamling:

Torsdag d. 7. November 2013 kl. 19.00 i Systofte forsamlingshus.

Dagsordnen til mødet:

  1. Valg dirigent

  2. Formanden beretning

  3. Fremlæggelse af revideret regnskab

  4. Forslag fra medlemmerne

  5. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer.

    1. Anders Mogensen (i dag formand) modtager ikke genvalg.

    2. Elin Pedersen (i dag bestyrelsesmedlem) Modtager genvalg.

  6. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen

    1. Lisbeth Christiansen – Modtager genvalg

    2. Leif Olsen – ?

  7. Valg af 2 revisorer samt 1 revisorsuppleant

    1. Jørgen Christensen – Modtager genvalg

    2. Hans Kimer – ?

    3. Johnny Hansen (i dag suppleant) – ?

  8. Eventuelt

Forslag fra medlemmerne der ønskes på dagsordnen bedes afleveret til bestyrelsen senest 8 dage før generalforsamlingen.

 

Efter generalforsamlingen er grundejerforeningen vært for en sandwich samt en øl/vand

Vi glæder os til at se foreningens medlemmer, vel mødt!

 

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

 

Tilmeldingen til spisning bedes meddelelses Elin Pedersen på Magnoliavej 9, på sms eller telefon:  21 15 91 19 eller på mail: magnoliavej9@gmail.com senest d. 1/11-2013

Skriv adresse og hvor mange I deltager.

 

 

Nyhedsbrev Oktober 2013

Nyhedsbrev Oktober

Så er sommeren desværre slut og efteråret kommet. Vejret har vi ikke kunne klage over og det var også en dejlig solskinsdag, d.24. August, hvor vi i bestyrelsen havde arrangeret en lille hyggeeftermiddag for medlemmerne i Systofte Skovby Grundejerforening.

Bestyrelsen takker for en dejlig dag sammen med børn og voksne til vores indvielse af legepladsen.

Der blev både leget vikingespil (børn mod voksne), så havde vi gang i en flødebolle-kaste maskine, lavet snobrød til den store guldmedalje og selvfølgelig grillet pølser samt den medbragte mad. Alt i alt en super hyggelig dag, hvor børnene legede rigtig godt sammen både på legetårn og på boldbanen, mens de voksne hyggede med en snak med “naboen” og god mad.

Vi i bestyrelsen håber der vil være opbakning om et lignende arrangement næste sommer.

Hjemmeside

Det er med stor glæde at vi kan fortælle at vores hjemmeside er oppe at køre nu.

Gå ind på www.systofteskovby.dk allerede nu og opret dig som bruger, så har du mulighed for at skrive indlæg på siden. Det kunne være salg/sælges, efterlysninger, legeaftaler og debatter omkring vores lokalsamfund, opslag om arrangementer og meget andet.

Udover at hjemmesiden byder på information omkring grundejerforeningen og indlæg fra bestyrelsen, er det nu også muligt for byens beboere at være med til at forme den med interessante indlæg.

Ligger du inde med billeder fra de “unge år” i Systofte Skovby og/eller måske en historie bag, så kontakt gerne vores webmaster Jørn Petersen, kontaktinfo til ham er på hjemmesiden. Det er også muligt at tilmelde sig nyhedsbrevet på hjemmesiden.

Nabohjælp

Der har desværre været en del indbrud i vores by på det seneste. Bestyrelsen vil gerne være med til at afhjælpe problemet og modtager gerne gode idéer. Vi laver et debat-oplæg på vores nye hjemmeside.

Nyt medlem: Er jeres hustand ikke medlem endnu, så er det nu chancen er der. Tilmeld jer Systofte Skovby grundejerforening og vær med til diverse arrangementer. Samtidig støtter i foreningsarbejdet så vi kan gøre endnu mere for vores by. Skriv en mail til pp.ssg@stb215.dk indeholdende navn og adresse.

Ny Legeplads søgt gennem landdistrikspuljen 2012

Legeplads / Grønt område

Om Projektet

Vi ønsker at det skal være et venligt åbent område der indbyder til at man mødes og hygger sig i naturens omgivelser. Der skal opsættes bord og bænkesæt så man kan sidde og nyde en medbragt madpakke. Desuden vil de danne grundlag for sommerfester og lignende initiativer. Bord og bænkesæt vil vi ligeledes opføre i naturlige materialer så det hele fremstår ensartet og naturligt. Selve legepladsen vil danne midtpunktet for vores grønne område, hvor børnene vil kunne mødes og lege under opsyn af de voksne. I dag er alle forældre tvunget til at sætte legeplads op i deres haver og dermed sættes en begrænsning på hvor mange børn der kan deltage i aktiviteterne. Ved at samle det i det grønne område vil flere børn kunne lege samtidigt og flere vil kunne mødes i lokalsamfundet. Dette danner en basis for at gøre Systofte Skovby til en attraktiv hyggelig landsby, som tilbyder mere en blot godt naboskab.

Projektets forløb i korte træk 16/10-2011-10/09-2012

161011: Træfældning, fjernelse af rødder.
221011: Beskæring af buske og brug af flishugger.
301011: Bord/bænkesæt, etablering af bålplads, brug af flishugger igen.
040712: Udgravning til faldgrus.
070712: Kørsel af faldgrus.
030812: Støbning af stolber.
250812: Etablering af legeplads samt kørsel af grus.
260812: Rutchebane montage
290812: Tagkonstruktion og sandkasse
310812: sandkasser, sand hentet og klatrevæg monteret
100912: Kommune inspektion af legeplads med positiv tilbagemelding

Konklusion

Efter et meget hektisk år for den tidligere bestyrelse, er det med stor glæde at vi kan byde alle velkommen på vores nye legeplads. Der er blevet søgt om landdistriktspuljen og vi kan med glæde berette at det lykkes at få tildelt 38.000 kr. Stor tak for den store arbejdsindsats som både bestyrelse og frivillige har lagt i projektet. Der er ønsker om at få gynger sat op, så det skal der bl.a. kigges på i det nye år. Tak til Guldborgsund Kommune for det gode tiltag og til alle frivillige

Bestyrelsen

Guldborgsund Landdistrikspulje

 

P5044899-legeplads--rutsjebane